Lars Thrane satser på navigationsudstyr til søfarten

Lars Thrane har nu etableret sin nye virksomhed med navnet Lars Thrane A/S og går udelukkende efter at lave navigationsudstyr til shipping.
Foto: ILAN BRENDER
Foto: ILAN BRENDER

Lars Thrane er på banen igen og har nu stiftet sit nye firma Lars Thrane A/S, efter at han solgte sit livsværk, producenten af kommunikationsudstyr, Thrane & Thrane til britiske Cobham Satcom. Som han fortalte til ShippingWatch i marts måned i år, ville han i løbet af 2014 være klar med sin nye satsning, og nu har han altså etableret fundamentet for det, fortæller han til Berlingske Business.

Den nye virksomhed kommer udelukkende til at fokusere på navigation og altså ikke satellit- og kommunikationsudstyr som Thrane & Thrane.

Over for Berlingske Business kalder Lars Thrane projektet for "det næste livsværk", men vil derudover ikke røbe, hvad det mere konkret drejer sig om.

Da ShippingWatch talte med Lars Thrane tidligere på året var han i kontakt med flere ingeniører, der måske skulle være en del af selskabet og konstaterede dengang:

"Lidt afhængigt af hvad vi går i gang med, så regner jeg med, at vi skal være mellem 20 og 30 mand."

Men først skal en konkurrenceklausul tilbage fra 2001, da Thrane & Thrane blev børsnoteret, udløbe. Det gør den til vinter.

Læs hele interviewet med Lars Thrane her: Lars Thrane klar med nyt projekt i 2014

"Det, jeg tænker på at lave, skal absolut ske inden for ti måneder. Om ti måneder skal vi være i fuld gang. Et kriterium er, at det skal være rimelig hurtigt. Jeg kan tillade mig at være mere kræsen i min situation i dag og sige, at det virkelig skal være en sællert. Jeg er ikke typen, der farer ud og investerer i alt muligt og mister min opsparede formue på pjat," sagde han til ShippingWatch.

Lars Thrane sælger sin aktiepost 

Cobham foretager sit største opkøb nogensinde 

Portræt: Maritim iværksætter vil tilbage til teknologien  

Cobham kontrollerer over halvdelen af Thrane-aktier 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også