Hollands shippingindustri vokser

Den hollandske shippingbranche er vokset fra 2012 til 2013. Det er værfter og leverandører, der driver væksten.
Damen Seagull-skib
Damen Seagull-skib

Den hollandske shippingklynge, der har samlet sig under navnet Netherlands Maritime Technology, har rigeligt gang i forretningen. Så meget, at den samlede klynge fra 2012 til 2013 oplevede en stigning i omsætningen på 0,3 mia. euro, så omsætningen sidste år lå på 6,4 mia. euro.

"Alt indikerer, at økonomien har haft sin værste tid og langsomt vil begynde at vokse igen," siger formand for klyngen J.J.C.M. van Dooremalen, der understreger, at værftsgruppen nu lægger pres på den hollandske regering for at få endnu mere gang i sin udvikling.

Ordrebogen voksede i samme periode fra 61 skibe til 136 skibe, og de hollandske leverandører sendte i alt 77 skibe på havet i 2013.

De hollandske leverandører har ligesom de danske fokus på de nye muligheder inden for miljø-relateret retrofit og miljørigtige nybygninger. Klyngens områder er både nybygninger, leveringer på udstyr, reparationer, retrofit og vedligeholdelse.

En af de helt store spillere i Holland er Damen-værftsgruppen, som godt nok netop har lukket sit værft i Gøteborg, men ellers har stor tro på fremtiden. Damen er også et værft, som bl.a. Maersk benytter sig af.

Tyske skibsværfter: Opsving i 2014 

Orskov: Vi skal gøre det bedre end polakkerne 

Damen åbner nyt skibsværft i Dubai 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også