Mindre underskud i Bergen Group

Den norske værftsgruppe Bergen Group mindsker sit underskud i 2013 set i forhold til 2012. Udsigterne for 2014 er bedre, lyder det fra ledelsen.

Bergen Group fik i 2013 held med at mindske sit underskud til -203 mio. NOK. I 2012 lå underskuddet på 751 mio. NOK. Bergen Group har fokus på tre værftsopgaver: offshore, services og skibsbygning, hvor offshoredelen er langt den største.

Det er især skibsbygningsdelen, der ikke har været lønsom, og derfor har Bergen Group løbende i løbet af sidste år og også i begyndelsen af i år solgt forskellige dele af skibsbygningensdelen fra. Senest to projekter i marts til værftskoncernen Kleven, der indbragte mellem 80 og 90 mio. NOK til Bergen Group.

For at få endnu mere styr på udgifterne, har Bergen Group i løbet af 2013 samlet ledelsen for de forskellige dele af virksomheden til en overordnet ledelse, der skal styre hele gruppen.

Der er dog forskellige trusler eller risici mod Bergen Group, som kan forstyrre udviklingen mod sorte tal. En stor risiko er udviklingen i verdensøkonomien og dens indvirkning på shippingmarkedet og de manglende bestillinger, man kan forestille sig. Imidlertid vurderer Bergen Group, at en stor del af den risiko er fjernet ved salget af skibsbygningsdivisionen. Andre risici er de finansielle og prisstigninger i indkøb af materialer.

"Bestyrelsen har identificeret og vurderet forskellige risikoelementer, der er knyttet til selskabet likviditet de næste 12 måneder, og vurderer det totale risikobillede som forsvarligt i forhold til den nødvendige likviditet i perioden," står der i Bergens Group regnskab, hvor forventningerne til 2014 også fremlægges:

"Baseret på de ovennævnte tiltag og vedtagne budgetter for 2014, underbygget af en stræk markedsposition og positiv lønsomhedsgrad i indeværende virksomheder, mener bestyrelsen, at forudsætningerne for fortsat drift er til stede."

Norsk værftskæmpe har det svært med indtjeningen 

Bergen Group lægger om efter hovedrengøring 

Bergen Group speeder reduktion af skibsbygning op 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også