Panama-udvidelse fortsætter sammen med forhandlinger

Torsdag genoptager entreprenørkonsortiet på Panama-kanalen, GUPC, arbejdet med udvidelsen, oplyser kanalmyndighederne. Striden mellem de to parter er dog langt fra afsluttet.
Foto: Hamburg Süd
Foto: Hamburg Süd

Torsdag vil der igen blive arbejdet på udvidelsen af Panama-Kanalen, når bygherrerne GUPC genoptager arbejdet. Det oplyser kanalmyndighederne ifølge Reuters. Det betyder dog ikke, at striden om budgetoverskridelserne på 1,6 mia. USD i forbindelse med udvidelsen er afsluttet, og de to parter har afsat de næste 72 timer til at finde en løsning på de mest centrale stridspunkter.

"Der er stadig nogle områder, hvor vi ikke er nået til enighed," fremgår det ifølge Reuters af en meddelelse, efter at en aftale var blevet opnået over telefonen. Onsdag var sat som deadline for at nå en form for aftale, hvilket tildels lykkedes.

Omdrejningspunktet er dog stadig uoverensstemmelser om en budgetoverskridelse på 1,6 mia. USD og udsigten til, at udvidelsen kommer til at koste langt mere end først aftalt parterne imellem.

Forsinkelser for udvidelse

I en erklæring tirsdag aften skrev kanalmyndighederne, Panama Canal Authority:

"På trods af bestræbelserne om at få vedtaget en aftale med (konsortiet) Grupos Unidos por el Canal om at genoptage arbejdet med de nye sluseportsprojektet, står parterne stadig et stykke fra hinanden. [...] Selv om parterne i sidste uge synes at være kommet nærmere en aftale i visse dele af forhandlingerne, opstod der alvorlige uenigheder på tidspunktet, hvor det var tid til at skrive under."

Kanalmyndighederne regner med, at sluserne i den udvidede kanal vil kunne tages i brug i løbet af december 2015.

Udsigt til endnu en Panama-udskydelse

Panama Kanalen afhængig af tilførsel på 400 mio USD 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også