2200 værftslukninger i Kina inden 2015

Halvdelen af kinesiske værfter er lukket ned og tilbage står nu en stærkere kinesisk værftsindustri, siger talsmand fra regeringen.
Foto: Thorbjørn Hansen
Foto: Thorbjørn Hansen

Redernes øgede krav til værfterne om, at nybyggede skibe skal bygges efter de seneste teknologiske skabeloner, og at de under sejlads skal opfylde en lang række krav til brændstoføkonomi og effektivitet, kan mærkes i den kinesiske værftsindustri.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage - gratis!

Under det økonomiske opsving etablerede en lang række nye værfter sig i Kina, da nybygningsmarkedet på daværende tidspunkt var under pres fra ivrige redere, der ønskede at indsætte kapacitet på de stadigt voksende shippingmarkeder. Siden afmatningen og finanskrisens indtog har mange af disse værfter haft det svært, og en del har igen måttet dreje nøglen om.

Li Dong, der er leder af afdelingen for udstyrsfremstilling i Kinas ministerium for industri- og information, siger til Seatrade Global, at de dårligste tilbageværende værfter i Kina for øjeblikket arbejder for halv kraft, og at konsolideringen i industrien betyder, at der gennem længere tid har eksisteret et klart udskilningsløb blandt værfterne.

Kinesiske værfter på speed dating i København 

Sidste år iværksatte landets regering en treårig plan, der skulle komme overkapaciteten i den kinesiske værftsindustri til livs og samtidig sørge for, at de tilbageværende værfter kan levere den kvalitet, som verdens redere efterspørger.

I begyndelsen af 2010 eksisterede der mere end 3.000 skibsværfter i Kina, hvoraf de 400 blev betegnet som værende store industriskibsværfter. I dag eksisterer der omkring 1.600 værfter i landet, og ifølge Seatrade Global vil omkring halvdelen af disse i løbet af det kommende år kunne rammes af lukninger.

Mens antallet af værfter skæres drastisk, viser den foreløbige kinesiske statistik for 2013, at den samlede nybyggede tonnage i Kina voksede med 242 pct. i forhold til 2012, og samlet sad de kinesiske værfter på 47,9 pct. af verdens samlede nybygningstonnage.

Stopford: Værfter ser frem mod hårdt 2014 

Arbejdet i gang på verdens største containerskib

Kina vil beskære sin værftskapacitet med 30 pct 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også