Sydøstasien ophugger fortsat flest skibe

Verdens redere sender fortsat flest skibe til Indien, Bangladesh og Pakistan, der tilsammen stod for 71 pct. af al ophugning i 2013 målt på tonnage.
Foto: IMO
Foto: IMO
AF OLE ANDERSEN

Indien, Bangladesh og Pakistan tegner sig tilsammen for 71 procent af al skibshugning i verden, og markedet er stærkt, selv om antallet af skibe samlet set faldt i 2013 i forhold til året før.

1.119 skibe blev sendt til ophugning i 2013. Det var et fald på 16 procent i forhold til 2012, der var et ekseptionelt godt år, konkluderer miljøorganisationen Robin des Bois (Robin Hood), skriver Hellenic News.

Målt i antallet af skibe tegner de tre asiatiske lande sig for 50 procent af skibe, der ophugges, mens de sidder på 71 procent målt i tonnage. Tallene understreger, at ophugningssektoren er "ved godt helbred", siger Robin des Bois.

Alphaliner: 2013 sætter ny rekord i ophugning 

Selvom den høje ophugningsaktivitet tegner et godt billede af industrien, tyder det også på, at nogle skibe fortsat ophugges under kritisable forhold for både miljø og medarbejdere, når de bliver sendt til Sydøstasien, hvor størstedelen af ophugningsværfterne har deres forretning på strandene. Flere NGO'er kritiserer samtidig vestlige redere for ikke at leve op til deres ansvar i forhold til at tømme skibene for affald. Påstanden underbygges af tal fra Robin des Bois. Af de 1.119 skibe, blev 667 tilbageholdt i havnene, fordi de ikke levede op til internationale standarder.

Kinesisk ophugning i stor fremgang

Norske skibe ender på strande i Asien 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også