Ny miljøeffektiv motor fra Wärtsilä

Lav hastighed og lavt tryk er vigtige kodeord i den nye miljøvenlige dual fuel-motor, som Wärtsilä introducerer som værende en game changer i sektoren.
Foto: Wärtsilä
Foto: Wärtsilä

Miljøkrav bliver strammere og brændstoffet bliver dyrere. Wärtsilä vil med ny to-takts motor og dual fuel-teknologi gøre det mere attraktivt at tænke i gas fra start.

Den nye motormodel kan drives under meget lavt tryk, og ifølge producenten kan systemet, der kan køre under 10 bar, spare ejerne for Capex-udgifter på op til 15-20 pct. Med til regnestykket hører, at man med den nye motor installeret samt brugen af LNG ikke udleder samme mængde udstødning, som skal renses i et dyrt røgrensningsanlæg, for at imødekomme de stadigt strengere miljøkrav. På gassiden opfylder den nye model IMO Tier III, mens den på flydende brændstof kan sejle under Tier II-kravene.

Derudover fremhæver Wärtsilä også, at driftsomkostningerne ved brug af den nye motor-model kan holdes på et minimum, og at man ikke behøver at skifte over til brug af diesel ved lave belastninger af motoren, som det er tilfældet i mange af de nuværende maskiner.

"Når vi beskriver det som en game changer i udviklingen inden for handelsflåden, så er det ingen overdrivelse, da de mange fordele ved at bruge gas og LNG som primærbrændstof, nu for første gang kan spredes ud til brug i næsten alle skibstyper. [...] Med tilpasningen af lavtryks dual-fuel-teknologien til 2-taktsmotorer, bringer Wärtsilä de gennemprøvede fordele, det har vist sig at være i 4-takts medium-speed DF motor-markedet, videre ud til 2-takts low speed-motor kunderne, " siger Martin Wernli, der  er Vice President i Wärtsilä Ship Power i en pressemeddelelse.

Den nye række af mototer, der har fået modelnavnet Wärtsilä RT-flex50DF, kommer på markedet i løbet af tredje kvartal 2014, skriver Wärtsilä.

Wärtsilä klar med næste generations bovpropeller

Wärtsilä Danmark flytter til Aalborg 

Wärtsilä: Rimelig udvikling i andet kvartal af 2013 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også