Minister bekymret for norske skibsværfter

Den norske erhvervsminister er bekymret for de norske værfters konkurrenceevne. Ordrerne er mange, men konkurrencen fra Asien er samtidig gigantisk, skriver Dagens Næringsliv.

De norske leverandører er faldet af på den i forhold til at få ordrer for de store olie- og gasselskaber, hvilket potentielt også kan ramme danske leverandører, der er ivrige underleverandører til den norske værftsindustri. En skidt udvikling, siger den norske erhvervsminister Trond Giske i et interview med Dagens Næringsliv.

"Mange kontrakter på olie og gas er blevet givet til lande uden for Norge i den sidste tid. Det er en krævende situation og sker i et omfang så stort, som vi aldrig har set før. At vi ikke formår at konkurrere om de kontrakter, og at værftsindustrien kan gå ud over kanten, når investeringerne i Nordsøen er rekordhøje, det bekymrer mig," siger Trond Giske og fortsætter:

"Det bekymrer mig af to grunde. For det første bekymrer det mig, at norske virksomheder ikke er konkurrencedygtige nok til at vinde disse kontrakter. Men det bekymrer mig også, hvis det er sådan, at olieselskaberne opfatter det sådan, at det ikke længere er vigtigt, om norske virksomheder får kontrakter."

Erhvervsministeren fremhæver, at de norske olie- og gasselskaber ikke er tvunget til at vælge norske leverandører, men at det vil være at foretrække, hvis de prioriterer norsk af og til.

"Jeg synes, at olieselskaberne bør føle et ansvar for at skabe effekter for Norge. Og selv om vi ikke nu har nogen absolut grænse for krav om lokalt indhold, er det klart, at der lægges mærke til det i Stortinget. Dette er noget, politikerne er optaget af," siger Trond Giske til Dagens Næringsliv med henvisning til, at det er en del af den norske olielov, at der skal være afledte effekter af for de norske leverandører af de norske olie- og gasselskabers arbejde.

Agressive norske værfter presser Fayard 

Skuffede norske værfter: Har tabt 5 ud af 5 stor-ordrer

Norske værfter mærker presset fra Asien 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu