ShippingWatch

DSV: Volumendyk udløser skuffelse

Omsætning og driftsresultat lavere end ventet i den store transportkoncern.

Transportkoncernen DSV kom ud af første kvartal med et driftsresultat, der var en dårligere end ventet af analytikerne. Omsætningen var samtidig lavere end ventet. Resultatet var dog påvirket af engangsomkostninger til et spareprogram på 251 mio. kr.

De første tre måneder af 2012 viste et driftsoverskud før særlige poster (EBITA) på 555 mio. kr. mod 534 mio. kr. i samme periode af 2011. Analytikerne havde ifølge SME Direkt i gennemsnit ventet EBITA på 568 mio. kr.

Omsætningen for første kvartal var 10.819 mio. kr. mod 10.793 mio. kr. i samme periode af 2011. Til sammenligning var der ifølge SME Direkt ventet en omsætning for første kvartal på 11.112 mio. kr.

"Nettoomsætningen i Air & Sea er laverer end i samme periode sidste år. Dette er en konsekvens af faldende fragtrater og mindre volumen. Ledelsen har fokus på at vende udviklingen med faldende volumener i Air & Sea, skriver DSV.

Driftsresultat, EBITDA, endte 690 mio. kr. mod markedets forventning om 688 mio. kr. i kvartalet og 667 mio. kr. i første kvartal 2011. Det blev omsat til et resultat før skat på 223 mio. kr. mod forventningen ifølge SME Direkt på 279 mio. kr.

Bundlinjen endte på 162 mio. kr. mens analytikernes havde sat næsten op efter 171 mio. kr.

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs