Nyt købstilbud på Thrane: Kapitalfond har 7,5 procent

Torsdag har Cobham offentliggjort et officielt købstilbud, igen på 420 kr. per aktie, der udløber 21. maj og betinger sig af 50 pct.s tilslutning.
AF RITZAU FINANS

Den britiske kapitalfond Centaurus Capital sidder på 7,5 pct. af aktierne i Thrane & Thrane. Det oplyser selskabet, der ikke tidligere har meldt ud om størrelsen af Centaurus' ejerskab af Thrane & Thrane.

Thrane & Thrane er i øjeblikket eftertragtet af britiske Cobham, der fremsatte et købstilbud på 350 kr. og senere 420 kr. uden at overbevise bestyrelsen om, at det tilbud skulle anbefales. Det førte blandt andet til, at formand Waldemar Schmidt forlod bestyrelsen, mens Cobham erhvervede 25,6 pct. af selskabet ad omveje.

Torsdag har Cobham offentliggjort et officielt købstilbud, igen på 420 kr. per aktie, der udløber 21. maj og betinger sig af 50 pct.s tilslutning.

RITZAU FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu