Skibsværfter investerer i vækst

Karstensens Skibsværft i Skagen har over en årrække investeret over 100 mio. kroner og ansat yderligere 100 medarbejdere.  

På fem år har Karstensens Skibsværft i Skagen ansat 100 nye medarbejdere. Ordrebogen er på ca. en mia. kroner, og seks nybygninger sikrer fuld beskæftigelse frem til sommeren 2013. Det skriver Børsen.

"Vi har stor tro på fremtiden, og vi har lyst til at investere i den," siger direktør og ejer Knud Degn Karstensen til avisen. I de seneste fem år er der investeret 100 mio. kroner i det nordjyske værft. Blandt andet i en udvidelse af produktionen og en tørdok, der har gjort det muligt at tage større skibe ind.

Et andet sted i Skagen, hos Danish Yacht, bygges der i dag mandskabs- og servicefartøjer i kulfiber till i offshore- og havvindmølleindustrien, og også her er antallet af ansatte udvidet betydeligt - mere end fordoblet på tre måneder, skriver Børsen.  

  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også