MAN og Alfa Laval går sammen om klimaløsninger til containerskibe

Retrofitting-projektet under Danske Maritime får store og små underleverandører koblet sammen i produktgrupper. F.eks. går MAN og Alfa Laval efter containerrederierne.
Foto: Hempel
Foto: Hempel

Store og små underleverandører fra den danske maritime industri kommer til at arbejde sammen i forlængelse af Danske Maritmes ”Retrofitting-projekt”. Målet med projektet er at koble de danske producenter sammen i klynger, der kan udbyde miljø- og klimavenlige produkter i en samlet pakke til fire hovedområder: Container-rederier, tank, supply og offshore.

Flere af de store producenter er med i de fire grupper, og målet er, at de skal trække flere af de mellemstore og mindre producenter med. Projektet munder ud i en digital platform, hvor rederier fra hele verden kan se konkrete cases på skibstyper, mulige retroffiting løsninger, økonomiske beregninger osv.

MAN og Alfa Laval har således allerede arbejdet i containergruppen siden oktober sidste år. Der er indgået en aftale med et rederi, der stiller en case til rådighed, hvor de forskellige deltagere i gruppen så at sige lægger deres produkter ind, så man kan se, hvad det betyder milømæssigt og i kr. og ører.

Et størrre forum

”Vi indgår naturligvis allerede i forskellige former for samarbejder, også med Alfa Laval, men dette er anderledes og interessant for os, fordi vi indgår i et større forum, hvor vi kan kommunikere med mange redere på en gang. Mange redere kigger måske mere traditionelt på hovedprodukter som motorer eller andet. Hér kan vi gå ud med brede løsninger,” siger afdelingschef hos MAN, Christian Rudbech Simonsen, der er virksomhedens repræsentant i containergruppen  til ShippingWatch.

Adm. direktør i Danske Maritime, Jenny Braat, siger om Retrofitting-projektet:

”Projektet bringer på den ene side aktører sammen, så de kan tilbyde samlede løsninger på de miljøudfordringer, rederierne står over for. Samtidig er projektet med til at give de enkelte danske producenter en profileringsmulighed over for rederierne, så alle vil stå stærkere sammen. Når platformen er etableret, skal vi ud at tale med aktører som Rederiforeningen, Bimco og andre for at præsentere projektet og markedsføre ideen.”

 

Den digitale platform forventes at gå i luften til sommer.

MAN and Alfa Laval join forces on climate solutions for container ships 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også