Oliepriserne falder på bekymringer om væksten i USA

Prisfaldet sker i sammenhæng med gårsdagens udmelding fra den amerikanske centralbank.
Foto: Joerg Sarbach/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Joerg Sarbach/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Oliepriserne falder i den tidlige handel torsdag, da investorerne fordøjer, at den amerikanske centralbank sandsynligvis udskyder en mulig rentenedsættelse frem til december, mens store amerikanske lagre af råolie og brændstof også tyngede markedet.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 82,36 dollar mod 82,32 dollar onsdag eftermiddag, efter at have oplevet en stigning onsdag aften til 82,82 dollar for en tønde. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 78,30 dollar mod 78,23 dollar onsdag eftermiddag, efter at have oplevet en stigning onsdag aften til 78,78 dollar for en tønde.

Den amerikanske centralbank holdt renten i ro onsdag og udskød starten på en lempeligere politik til måske så sent som december. Højere låneomkostninger har en tendens til at dæmpe den økonomiske vækst og kan i forlængelse heraf begrænse olieefterspørgslen.

Federal Reserve-chef Jerome Powell sagde på en pressekonference efter afslutningen af centralbankens møde, at inflationen var faldet uden et større slag mod økonomien, og han tilføjede, at der ikke var nogen grund til at tro, at det ikke kunne fortsætte.

På udbudssiden steg de amerikanske råolielagre mere end forventet i sidste uge, primært på grund af en stigning i importen, mens brændstoflagrene også steg mere end forventet, viser data fra Energy Information Administration, EIA, onsdag.

Oliepriserne blev også tynget af en negativ rapport fra Det Internationale Energiagentur, der advarede om et for stort udbud i den kommende tid.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også