Brent stryger atter over 80 dollar per tønde

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 80,07 dollar mod 78,99 dollar torsdag eftermiddag.
Foto: Mary Altaffer/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Mary Altaffer/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Troen på, at oliemarkedet er på vej mod en situation, hvor de store olielande overforsyner markedet, er blegnet fredag morgen, rapporterer Bloomberg News.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 80,07 dollar mod 78,99 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 75,79 dollar mod 73,33 dollar torsdag eftermiddag.

Over ugen er olieprisen dog faldet.

Prisen på Brent rundede tidligere på ugen en milepæl, da den blev handlet under 80 dollar per tønde for første gang siden februar.

Det skete i forbindelse med, at Organisationen af Olieeksporterende Lande og organisationen allierede, Opec+, åbnede for, at otte medlemmer, der tidligere har indvilliget i frivillige nedskæringer af produktion, gradvist kan øge produktionen fra oktober og fremefter.

Siden har olieministre dog gentaget, at de forbeholder sig ret til at udskyde eller omgøre beslutningen, hvis det bliver nødvendigt, skriver Bloomberg News.

Og Rusland har åbnet for, at det vil reducere sit udbud for at kompensere for, at landets produktion har oversteget kvoterne tidligere på året.

Samlet har det medvirket til at sende olieprisen højere igen.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld fredag morgen 2401,50 dollar mod 2383,30 dollar torsdag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også