Olieprisen stiger torsdag på forventninger om øget amerikansk efterspørgsel

Oliepriserne stiger for anden dag i træk torsdag på forventninger om, at efterspørgslen i USA vil stige i takt med, at raffinaderierne forsøger at komme i gang igen efter driftsstop.
”Oliepriserne har været modstandsdygtige indtil videre,” siger Yeap Jun Rong, der er markedsstrateg hos IG. | Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
”Oliepriserne har været modstandsdygtige indtil videre,” siger Yeap Jun Rong, der er markedsstrateg hos IG. | Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
Marketwire

Efterspørgslen i USA, hvis den kommer, får oliepriserne til at stige for anden dag i træk. 

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 83,22 dollar mod 82,73 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 78,12 dollar mod 77,53 dollar onsdag eftermiddag.

Amerikanske råolielagrene steg med 7,17 mio. tønder i den uge, der sluttede den 16. februar, fortæller kilder fra American Petroleum Institute, API, til Reuters. Også benzinlagrene steg, mens lagrene af destilleret brændstof faldt.

”Oliepriserne har været modstandsdygtige indtil videre,” siger Yeap Jun Rong, der er markedsstrateg hos IG.

”Når det er sagt, kan gevinsterne være noget begrænsede indtil videre, da en højere end forventet lageropbygning i de amerikanske råolielagre fra API-tallene har fået forhandlere til at vente på, at EIA-tallene bliver frigivet,” siger Yeap Jun Rong.

De officielle lagerdata fra U.S. Energy Information Administration, EIA, forventes udgivet torsdag eftermiddag. En dag forsinket på grund af en amerikansk helligdag mandag.

De amerikanske råolielagre er steget under driftsstop på flere store raffinaderier, der efterlod udnyttelsesgraden på det laveste i to år. Det gælder bland andet BP’s raffinaderi i Indiana, som forventes at vende tilbage til fuld produktion i marts efter en strømafbrydelse 1. februar. Også TotalEnergies i Texas arbejder på at gennemføre en genstart efter en vejrrelateret strømafbrydelse.

Analytikere forventer, at den amerikanske raffinaderidrift i sidste uge er steget til 81,5 pct. af den samlede kapacitet fra 80,6 pct. ugen før.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også