Oliepriserne stiger på kraftigt fald i de amerikanske råolielagre

En lavere amerikansk oliebeholdning sender torsdag olieprisen markant i vejret.
An amerikansk oliebrønd i delstaten Utah. | Foto: Jon G. Fuller/AP/Ritzau Scanpix
An amerikansk oliebrønd i delstaten Utah. | Foto: Jon G. Fuller/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Oliepriserne stiger torsdag morgen på, at de amerikanske råolielagre faldt meget mere end forventet i sidste uge. Samtidig gav den kinesiske centralbanks lempelse af reservekravene til landets banker med 50 basispoint onsdag næring til markedsforventninger om mere stimulus til den kinesiske økonomi, hvilket fik råvarepriserne til at stige.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 80,26 dollar mod 80,08 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 75,40 dollar mod 75,08 dollar onsdag eftermiddag.

Ifølge tal fra det amerikanske energiministerium faldt de amerikanske råolielagre med 9,2 mio. tønder i sidste uge. Det kraftige fald skyldes usædvanligt koldt vejr i USA, der har fået olieraffinaderier til at lukke ned og olieboringer til at fryse til is, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den kinesiske lempelse af reservekravet for landets banker ventes at frigive 1000 mia. yuan svarende til 967 mia. kr. i langsigtet likviditet til markedet. Det gør bankerne i stand til at yde flere lån til kunder og til at købe flere obligationer for at understøtte den økonomiske vækst. Højere økonomisk vækst i Kina vil betyde større olieefterspørgsel.

Samtidig truer de geopolitiske spændinger i Mellemøsten fortsat. Effekterne på råvarepriserne er dog begrænsede, idet risikopræmierne allerede er priset ind, siger Priyanka Sachdeva, der er senior markedsanalytiker hos Phillip Nova, til Reuters. Han påpeger videre, at markedet lige nu mangler en konkret katalysator, der kan få råvarepriserne til at stige over deres nuværende prisleje.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også