Skibsmangel bremser salget af kinesiske biler i Europa

Manglen på tilstrækkelig skibskapacitet til at sejle kinesiske elbiler til Europa kan vare i flere år.
Wallenius Wilhelmsen er et af verdens største bilrederier, der lige nu oplever skyhøje rater. | Foto: Carmen Jaspersen/AP/Ritzau Scanpix
Wallenius Wilhelmsen er et af verdens største bilrederier, der lige nu oplever skyhøje rater. | Foto: Carmen Jaspersen/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den kinesiske bilindustris kamp mod mangel på fragtskibe, som kan transportere biler, har fået fragtpriserne til at stige til rekordniveauer og begrænset mængden af kinesiske elbiler, der fragtes til Europa.

Det skriver Financial Times.

Skibsrederierne skrottede deres ældre skibe i 2020, hvor bilfabrikker verden over stod stille på grund af coronakrisen, og de nye skibe forventes først at være klar om tre år.

Den hurtigere end forventede tilbagekomst af den globale efterspørgsel på biler kombineret med en et kinesisk eksportfremstød har efterladt industrien med mangel på vigtige skibe.

Antallet af biler, som fragtes over havene, forventes at være steget med 17 pct. i 2023 til rekordhøje 23,4 mio., hvilket slår den hidtidige rekord fra 2018, fortæller analysehuset Clarksons.

Den europæiske bilimport så den største stigning af alle regioner med 40 pct. i 2023. Kina forventes at levere 4,3 mio. biler i løbet af året sammenlignet med mindre end 1 mio. i 2020.

Mens mange bilfabrikanter verden over leverer biler, påvirker den seneste tids mangel på fragtskibe især kinesiske elbiler, som sælges i Europa. Kinesiske selskaber har øget eksporten på grund af overkapacitet i landets fabrikker, og de har ingen alternativer til at bruge søfragt.

Mange kinesiske bilproducenter planlægger at bygge fabrikker i Europa, men disse vil ikke producere biler før senere i dette årti

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også