Stor olienation er fortsat bekymret for den kinesiske efterspørgsel

Oliepriserne har mandag pil op. Opec-landene mødes onsdag, hvor de med kig mod Kina vil vurdere, om de skal fastholde eller ændre deres stramme udbudspolitik.
Foto: Gerald Herbert/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Gerald Herbert/AP/Ritzau Scanpix
Af MarketWire

Oliepriserne stiger mandag og indhenter dermed noget af tabet fra slutningen af sidste uge.

Det skriver Reuters.

Organisationen for olieeksporterende lande, Opec+, mødes onsdag, og her forventes de ikke at ville ændre deres nuværende produktionspolitik, eftersom færre forsyninger og stigende efterspørgsel driver oliepriserne op.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster 92,45 mandag morgen mod 92,28 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 91,06 dollar mod 90,73 dollar fredag eftermiddag.

”Saudierne har sagt, at de stadig er bekymrede for den kinesiske efterspørgsel,” fortæller analytikere fra ING mandag til Reuters.

Officielle data fra lørdag viste, at Kinas fabriksaktivitet voksede for første gang i seks måneder. Sammen med andre indikatorer tyder dette på, at verdens næststørste økonomi er ved at stabilisere sig.

En undersøgelse i den private sektor fra søndag er dog mindre opmuntrende, idet den viser, at landets fabriksaktivitet voksede i et langsommere tempo i september.

Et varigt opsving i Kinas økonomi forsinkes af faldende eksport og høj arbejdsløshed blandt unge, og det øger frygten for mindre efterspørgsel på olieprodukter.

Andetsteds betød en kortsigtet amerikansk finansaftale i sidste øjeblik, at den amerikanske regerings mere end fire mio. medarbejdere forsat vil modtage løn, og man undgår dermed en amerikansk regeringsnedlukning.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld mandag morgen 1844,67 dollar mod 1860,94 dollar fredag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også