DSV og DFDS vil sikre klimeneutral transport af fødevarer til England

Med partnerskabet med to fødevareselskaber skal kød og mejeriprodukter transporteres CO2-neutralt mellem Danmark og Storbritannien senest i 2030.
DFDS og DSV (adm. direktør Jens Andersen t.h.) vil bl.a pilotteste transport af mejeri- og kødprodukter i ellastbiler.
DFDS og DSV (adm. direktør Jens Andersen t.h.) vil bl.a pilotteste transport af mejeri- og kødprodukter i ellastbiler.
Af Jakob Skovlund

De danske transportselskaber DSV og DFDS har indgået et samarbejde med fødevareselskaberne Arla og Danish Crown.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Med det nye samarbejde skal partnerskabet skabe en transportkorridor mellem Danmark og Storbritannien, som senest i 2030 skal gøre fødevaretransporten mellem landene klimaneutral.

”Vi er glade for at være en af fire store virksomheder, der arbejder sammen i dette projekt, hvor vi ikke kun promoverer, men faktisk begynder at eksekvere på den grønne omstilling. Vi har brug for samarbejde på tværs af værdikæden for at løse klimakrisen,” siger Anders Michael Christensen, der er vice president i DFDS Logistics.

De fire selskaber har ifølge meddelelsen arbejdet på at udvikle transportkorridoren i mere end et år. DFDS og DSV vil bl.a. nu pilotteste brugen af ellastbiler og køletrailere til transport af mejeri- og kødprodukter til Esbjerg, hvorfra de skal fragtes til Storbritannien.

Morten Kjærgaard, der er vice president i DSV Road, peger på, at der er brug for at få etableret mere ladekraft til at håndtere den tunge eldrevne trafik.

”En klimaneutral transportkorridor kræver, at både virksomhederne og det politiske system har fuldt fokus på at få udbygget infrastrukturen. Vi kommer ikke til at løse klimakrisen med et snuptag, og netop derfor tror vi på, at samarbejde på tværs af sektorer, som det vi nu iværksætter, er afgørende,” siger han.

Fra 2024 vil de fire partnere begynde at indsamle data med henblik på at måle klimaeffekterne af partnerskabet, lyder det.

Artiklen er leveret af vores søstermedie MobilityWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også