Forventninger om yderligere pres på olieudbud øger priserne

Yderligere presses prisen også op af forventning til en større efterspørgsel frem mod den amerikanske sommer.
Foto: Eric Gay/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Eric Gay/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Oliepriserne stiger onsdag grundet fortsat bekymring om yderligere pres på olieudbuddet. Yderligere presses prisen også op af forventning til en større efterspørgsel frem mod den amerikanske sommer - driving season.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 114,95 dollar mod 114,09 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 111,14 dollar mod 110,62 dollar tirsdag eftermiddag.

Tirsdag kunne man høre Frankrigs udenrigsminister sige, at hun var optimistisk omkring at en ny EU sanktionspakke vil blive gennemført. Udenrigsministeren udtalte at hun er overbevist om at de lande, som er imod sanktionspakken mod Rusland kan lokkes med på aftalen. Sanktionspakken indebærer en udfasning af russisk olie i EU, som vil give et negativt udbudsstød til det globale oliemarked.

Tirsdag bød også på samtaler mellem en repræsentant fra Biden-administrationen og repræsentanter fra den indiske regering og erhvervsliv. Samtalerne omhandlede amerikanske sanktioner mod Rusland, samt et forsøg på at holde Indiens import af russisk olie fra at stige. Formår USA at overtale Indien til ikke at øge importen af russisk olie, vil dette sammenholdt med yderligere EU sanktioner presse det globale olieudbud gevaldigt.

I Kina holdes efterspørgslen nede af fortsatte corona-nedlukninger, hvor Beijing blandt andet har øget karantæne-indsatsen, mens Shanghai planlægger at fastholde sine restriktioner.

Det nye Seadrill melder om sorte tal på driften efter langvarig restrukturering

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også