Risk Intelligence havde udfordrende første kvartal

Risk Intelligence fastholder forventningerne til året trods et fald i omsætningen i første kvartal.
Foto: Risk Intelligence/PR
Foto: Risk Intelligence/PR
AF MARKETWIRE

Det var ikke alt, der flaskede sig for Risk Intelligence i første kvartal, men selskabet, der har udviklet et system til trussels- og risikovurderinger til havs, i havne og på land, fastholder alligevel forventningerne til hele året.

I første kvartal skrumpede selskabets omsætning med 7 pct., hvilket primært skyldes et fald i omsætningen fra Advisory Service på 54 pct.

”Selvom første kvartal ikke udviklede sig helt som ventet på nogle områder, fastholder vi forventningerne til hele året, da vi har fuld tillid til, at vi vil være i stand til at levere vækst i omsætningen i løbet af 2022,” skriver Risk Intelligence i regnskabet for første kvartal.

I perioden omsatte selskabet, som er noteret på den svenske Spotlight-børs, for 3,9 mio. kr. mod 4,2 mio. kr. i samme periode sidste år, og på bundlinjen voksede underskuddet til 2,8 mio. kr. fra 1,6 mio. kr.

Udviklingen i abonnementsforretningen, ARR, som står for årlige tilbagevendende indtægter, er i første kvartal dog løftet 2,5 mio. kr. svarende til 20 pct.

Desuden nåede den såkaldte NRR, som udtrykker udviklingen i den bestående kundebase, 105 pct., hvilket viser, at kunderne leverede 5 pct. mere omsætning end i samme periode sidste år.

”Trods den globale situation; krig i Ukraine, udfordringer i forsyningskæden, voksende inflation og volatilitet på finansmarkederne, havde vi succes med at øge vores vigtigste finansielle målepunkter, ARR og NRR,” siger administrerende direktør Hans Tino Hansen.

Risk Intelligence nåede bunden af forventninger til toplinjen

Risk Intelligence voksede 19 pct på toplinjen i tredje kvartal

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også