Budskab mod russisk olie er malet på tankskib ved Lolland

Greenpeace har flere gange gennemført aktioner mod transporter af russisk olie gennem dansk farvand.
Med ordene "Oil fuels war" ønsker organisationen Greenpeace at protestere imod Ruslands salg af olie til EU-landene. Her er det nær et tankskib i New Jersey. | Foto: Bjoern Kils/Reuters/Ritzau Scanpix
Med ordene "Oil fuels war" ønsker organisationen Greenpeace at protestere imod Ruslands salg af olie til EU-landene. Her er det nær et tankskib i New Jersey. | Foto: Bjoern Kils/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Aktivister har onsdag morgen malet store hvide bogstaver på siden af et tankskib, da det befandt sig i fart syd for Lolland.

Med ordene ”Oil fuels war” ønsker organisationen Greenpeace at protestere imod Ruslands salg af olie til EU-landene. Det fremgår af en pressemeddelelse fra miljøorganisationen.

På den anden side af tankskibet blev der malet ”Oil is war”, hedder det om aktionen, hvor personer i gummibåde sejlede op på siden af skibet.

Ifølge hjemmesiden Vesselfinder sejler tankskibet ”Stamos” under maltesisk flag.

Tankskibet er ifølge Greenpeace på vej til Rotterdam i Holland, og transporten er blot endnu en i en lang række siden Ruslands invasion af Ukraine.

Organisationen mener, at EU bør forbyde enhver import af olie, kul og gas fra Rusland som led i sanktionerne efter invasionen.

De seneste dage har Greenpeace på forskellig måde forsøgt at gøre opmærksom på transporterne gennem dansk farvand.

SDK Shipping har ”maks 2 operationer” med russisk olie tilbage

SDK Shipping i søgelyset for omlastning af russisk olie i dansk farvand

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også