Trafigura vil udvide finansieringskilder og forhandler med Blackstone

Trafigura har været i forhandlinger med Blackstone om en mulig investering på 3 mia. dollar for at øge råvarehandelsselskabets finansieringskilder.
Foto: PR/Trafigura
Foto: PR/Trafigura
Af Marketwire

Den Singapore-baserede råvarehandelsvirksomhed Trafigura vil øge sine finansieringskilder, derfor har selskabet været i dialog med Blackstone omkring en investering på 3 mia. dollar.

Det skriver Financial Times.

”Vi har regelmæssigt kontaktet alternative kapitaludbydere for at opbygge et bedre forhold til disse og afsøge mulighederne for at finde den bedste finansieringsmulighed enten igennem gældsstiftelse eller tilførsel af kapital igennem aktier,” udmelder Trafigura.

Forhandlingerne mellem Trafigura og Blackstone er opstået efter de kraftigt stigende råvarepriser og det pres, det lægger på råvareindustrien, som følger i slipstrømmen af den russiske invasion af Ukraine. Det tyder på at forhandlinger blev afsluttet uden en Blackstone investering i Trafigura.

Råvarehandlere afhænger i høj grad af at råvarelaster finansieres af banker, behovet for finansiering er steget markant med de høje råvarepriser, og langt de fleste råvarehandlere er pressede på likviditet. De stigende priser påvirker både transportomkostninger, men især priserne på at opkøbe råvarer, hvor man oftest indgår langsigtede kontrakter, dermed løber virksomhederne en stor risiko ved at indgå kontrakterne, med de store udsving og den volatilitet der ses i råvarepriserne.

Trafigura har udover bankfinansiering også stiftet gæld på de offentlige gældsmarkeder. Trafigura kunne ved afslutningen på regnskabsåret 2020/21 i september notere en nettogæld på 45 mia. dollar samt fleksible lån på i alt 66 mia. dollar i 140 banker verden over.

Trafigura går med i projekt om grøn ammoniak i Norge

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu