Tre asiatiske bunkerhubs melder om stigende bunkersalg i 2020

Den samlede efterspørgsel på skibsbrændstof faldt i 2020, men tre bunkerhubs melder om stigende salg i fjerde kvartal og for 2020 samlet set, viser en rundspørge foretaget af Ship & Bunker.
Foto: Edgar Su/REUTERS / X90125
Foto: Edgar Su/REUTERS / X90125

Der var mindre behov for bunker i 2020, hvor især coronakrisen satte en stopper for trafik verden over.

Efterspørgslen på skibsbrændstof faldt således med 6 pct. i 2020, viser en undersøgelse af bunkersalg i 16 områder verden over, foretaget at Ship & Bunker sammen med analysehuset Blue Insight.

Kvartalvist var efterspørgslen mere eller mindre flad i første kvartal 2020, hvorefter den dykkede med 9,3 pct., 7,9 pct. og 8,1 pct. i de efterfølgende kvartaler.

På trods af det generelle fald, var der fremgang at spore i tre bunkerhubs, skriver mediet.

Nærmere bestemt melder Singapore, verdenst største bunkerhavn, Zhoushan i Kina samt Japan om stigende bunkersalg i fjerde kvartal og hele året 2020.

Coronakrisen ramte især krydstogtsektoren, hvor salget af brændstof ramte tæt på nul.

Dog er det værd at bemærke, at 2019 også var et usædvanligt år, siger Martyn Lasek, managing director for Ship & Buunker.

"Læsere bør huske på, at så usædvanlig som 2020 endte med at være, så var 2019 unik på sin egen måde takket være opløbet til IMO 2020-svovlreglerne. Det gælder især fjerde kvartal 2019, hvor mange skibe gjorde sig klar til at sejle på 0,5 pct. lavsvovlsbrændstof fra 1. januar 2020," siger han.

Rotterdam giver 27 selskaber tilladelse til at levere bunker i havnen

World Fuel Services salg af skibsbrændstof gik baglæns i 2020 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også