Brasiliansk minekæmpe skal betale 7 mia. dollar i erstatning

Mineselskabet Vale står til at skulle betale 7 mia. dollar i erstatning for en katastrofe, hvor en mine kollapsede og kostede 270 mennesker livet, skriver Bloomberg.
Arkivfoto. | Foto: DOUGLAS MAGNO/AFP / AFP
Arkivfoto. | Foto: DOUGLAS MAGNO/AFP / AFP
AF RITZAU FINANS

Den brasilianske minegigant Vale står til at skulle punge ud med 7 mia. dollar i erstatning for en minekatastrofe, der slog 270 mennesker ihjel.

Det skriver Bloomberg.

Vale har indgået et forlig med den brasilianske stat om at betale erstatning - ikke blot til staten - men også til personer, der blev berørt af ulykken samt betalinger til en række miljøprojekter, efter at en dæmning brast for to år siden i Brumadinho i det østlige Brasilien.

Det er ifølge en udtalelse fra delstaten Minas Gerais, hvor Brumadinho ligger, den største erstatning i Sydamerika nogensinde og blandt de største i verden, skriver Bloomberg.

Milliardforliget er dog ikke noget, der umiddelbart rammer aktien i Vale, der stiger 1,4 pct. på den brasilianske børs. Erstatningen er nemlig kun to tredjedele af, hvad den brasilianske stat på forhånd have krævet.

Samtidig meddeler Vale ifølge Bloomberg ikke, at beløbet kommer til at påvirke selskabets investeringer fremadrettet.

Selskabets amerikanske ADR-notering dykker dog 0,3 pct. i formarkedet.

Capesize-rater halveret på få måneder: "Magien er ved at aftage"

Vale lukker flere miner efter udbrud af coronavirus blandt arbejderne 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også