Schweizisk politi ransager Trafigura og Vitol i korruptionssag

De to store handelshuse Trafigura og Vitol har fået sine kontorer i Schweiz ransaget som et led i efterforskningen af en sag om korruption i det brasilianske olieselskab Petrobras, skriver Financial Times.
Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix

Den schweizisk anklagemyndighed har ransaget kontorer tilhørende handelshusene Trafigura og Vitol i en sag om bestikkelse i det brasilianske statsejede olieselskab Petrobras. Det skriver Financial Times.

Vitol og Trafigura anklages for at have betalt bestikkelse til ansatte i Petrobras for at sikre sig kontrakter med olieselskabet.

Det har fået den brasilianske anklagemyndighed til at anmode myndighederne i Schweiz om at udføre "ransagninger og beslaglæggelser" som et led i efterforskningen af sagen, der er blevet døbt Car Wash.

Formålet med ransagningerne hos Trafigura og Vitol i Schweiz var ifølge de brasilianske myndigheder at "uddybe efterforskning foretaget i Brasilien af forbrydelser om korruption, hvidvaskning og kriminel organisering, der peger på involvering af medlemmer i toppen af de to selskaber", skriver Financial Times.

For næsten et år siden rejste den brasilianske anklagemyndighed tiltale mod to tidligere direktør i Trafigura, som anklages for at have betalt bestikkelse på omkring 1,5 mio. dollar til ansatte i Petrobras for at sikre sig kontrakter fra det store olieselskab.

Trafigura bekræfter i en meddelelse til Financial Times, at de schweiziske myndigheder har besøgt selskabet. Trafigura skriver, at selskabet har leveret tilgængelig dokumentation til myndighederne, og at det tager anklagerne alvorligt.

Vitol udtaler, at selskabet ikke finder det passende at kommentere oplysningerne, men at selskabet har en nultolerance-politik hvad angår bestikkelse og korruption, og at det samarbejder fuldt ud med alle myndigheder.

Brasiliansk domstol lukker sag mod SBM Offshore

TechnipFMC får bøde på 296 mio. dollar i korruptionssag

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også