Tidligere formand i Brightoil får afvist appel i konkurssag

En domstol i Hongkong har afvist appel fra tidligere formand og direktør i bunkerselskabet Brightoil Petroleum i personlig konkurssag.
Foto: Feline Lim/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Feline Lim/Reuters/Ritzau Scanpix

Den tidligere formand og direktør i det pressede bunkerselskab Brightoil Petroleum har fået afvist en appel i en personlig konkurssag.

Tidligere på året blev Sit Kwong Lam erklæret personlig konkurs. Den dom appellerede han, men nu har en domstol i Hongkong afvist hans appel, skriver Ship & Bunker.

Sit Kwong Lam hæfter personligt for 30 mio. dollars af milliardgælden i Brightsoils driftsselskab i Singapore. I april vurderede en domstol, at han ikke kan betale gælden og erkærede ham derfor konkurs.

Konkurserklæringen betød, at Sit Kwong Lam måtte forlade posten, fordi det står i Brightoils vedtægter, at den siddende formand og direktør ikke må være konkurs.

Brightoil er i økonomiske problemer og har i længere tid forsøgt at restrukturere sin gæld på 1,9 mia. dollar. Det har blandt andet ført til, at bunkerselskabet har solgt tre skibe, men samtidig også fået arresteret flere skibe.

Bunkerrederiet har tidligere meddelt, at det forventer, at sælge sin tankflåde for at nedbringe selskabets forpligtelser.

Pressede Brightoil indkasserer 200 mio dollar på salg af skibe

Bunkerselskabs formand erklæret konkurs

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også