Medie: Ejer overvejer salg af norsk olieserviceselskab

Kilder fortæller til Bloomberg, at storbank er hyret til at undersøge muligheden for et salg af det norsk olieserviceselskab Aibel. Ifølge kilderne er selskabet blevet præsenteret for kapitalfonde, men også konkurrerende selskaber er interesserede.
Foto: PR-foto: Statoil
Foto: PR-foto: Statoil

Det norske olieserviceselskab Aibel kan være på vej til at blive solgt. Det skriver Bloomberg.

Kilder tæt på processen fortæller til Bloomberg, at ejerne af Aibel har hyret investeringsbanken Morgan Stanley til at undersøge mulighederne for et salg. Prisen skal angiveligt ligge på 4 mia. norske kr.

Morgan Stanley har ifølge kilderne præsenteret Aibel for flere kapitalfonde, men ifølge en kilde, som Bloomberg har talt med, er det sandsynligt, at også konkurrerende virksomheder vil være interesseret i at købe Aibel.

Kapitalfonden Ferd ejer halvdelen af aktierne i Aibel, mens svenske Rators ejer 32 pct. Ingen af de to ønsker at kommentere sagen over for det norske medie Hegnar. Heller ikke Aibel eller Morgan Stanley vil kommentere historien.

Aibel omsatte i 2017 for 8,4 mia. norske kr. Det var en tilbagegang fra 2016, hvor omsætningen toppede 10 mia. norske kr. Til gengæld steg driftsresultatet fra minus 116 mio. norske kr. til 177 mio. norske kr.

Leverandører skal videreudvikle Sverdrup-feltet for milliarder

Fyringerne fortsætter i norsk olieserviceselskab

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også