Euronav vælger dansk it-værktøj til flådestyring

Det belgiske tankrederi Euronav har valgt det danske selskab Logimatics flådestyringsværktøj til at optimere driften af hele sin flåde på 52 skibe. "En betragtelig ordre for os," siger salgschef hos Logimatic Hans Christian Jensen til ShippingWatch.
Foto: Euronav
Foto: Euronav

Euronav, der er medlem af verdenseliten af tankrederier, har valgt it-løsningen Sertica fra Aalborg-virksomheden Logimatic til flådestyringsværktøj af selskabets 52 skibe.

Logimatic ønsker ikke at oplyse ordrens størrelse i kroner og ører, men salgschef Hans Christian Jensen fortæller til ShippingWatch, at "det er en betragtelig ordre for os."

Euronav har købt hele porteføljen af produkter til flådestyring, som Logimatic har til rådighed, og det er ifølge Hans Christian Jensen ikke det sædvanlige.

"Vi har valgt Sertica på grund af de mange muligheder i systemet, men også fordi vi kan stole på menneskerne bag systemet. Softwareudviklerne har en væsentlig opgave i vores fremtidige samarbejde og planer for fremtidig innovation. Jeg er desuden sikker på, at projektlederne vil gennemføre opgaven til tiden og til vores fulde tilfredshed. Vi fornemmer, at Logimatic-teamet er det perfekte match for vores planer og ambitioner," siger group it manager hos Euronav Rudi Vander Eyken i en meddelelse om den nye ordre.

Logimatic har i forvejen globalt set 32 rederier som kunder, og produkterne fra Sertica er ombord på 964 skibe.

Euronav: Olie-peak tager toppen af tankskibes levealder 

Aalborg-leverandør får ny topchef  

Logimatic satser hårdt på det maritime marked 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også