OSK-ShipTechs resultat præget af "en vis tøven blandt de store skibsredere"

Den aarhusianske skibsdesignvirksomhed OSK-ShipTechs bundlinje blev markant mindre i det forskudte regnskabsår 2016/17 end året før. De store skibsrederes manglende ordrer spiller ind, skriver ledelsen i regnskabet.
Skibsdesign fra OSK-ShipTech
Skibsdesign fra OSK-ShipTech

OSK-ShipTechs regnskabsår fra 1. juli 2016 til 30. juni 2017 endte tilfredsstillende ud fra markedsforholdene, skriver det aarhusianske selskab i regnskabet.

Markedsvilkårene i form af færre ordrer spillede ind og viste sig konkret på bundlinje, der blev reduceret til 1,35 mio. kroner mod 3,22 mio. kroner året før.

Bruttofortjenesten lå på 31,5 mio. kroner mod 27,6 mio. kroner i det forskudte regnskabsår 2015/16.

"Selskabet fremstår som en vigtig spiller inden for skibsdesign og har i årets løb løst opgaver for en meget bred vifte af det blå Danmark inklusive kvalitativ rådgivning til både offentlige institutioner go private skibsredere," skriver OSK-ShipTechs ledelse i regnskabet og peger på årsagen til nedgangen i resultatet.

"Året har dog været præget af en vis tøven blandt de store skibsredere i Europa, hvilket har betydet, at flere store nybygningsprojekter både i Europa og Kina er blevet udsat til næste regnskabsår. Nybygningen til det svenske rederi Gotlandsbolaget, der bliver verdens hurtigste LNG drevne RoPax færge, pågår stadig, og projektet skrider planmæssigt fremad."

Konkurrenten OMT - Odense Maritime Technology - har også mærket nedgang. Som ShippingWatch kunne fortælle i november har selskabet måttet gennemføre en større fyringsrunde.

Bundlinjen vokser hos OSK Shiptech 

Mere end hver tredje har mistet jobbet hos OMT 

OMT presset til fyringsrunde 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også