Nyt kinesisk tørlast-indeks på vej

Shanghai Shipping Exchange kommer med sit eget indeks for tørlast og olie, der skal tjene som redskab for bulk- og tankhandel, skriver Lloyd's List.
Foto: Rederiforeningen
Foto: Rederiforeningen

Det handler ikke om direkte konkurrence med Baltic Exchange, men om at skabe et nyt kinesisk-baseret parameter for verdenshandlen. Det er ideen bag det nye Kina-specifikke tørlast- og olieindeks, som Shanghai Shipping Exchange sætter i værk fra onsdag i denne uge. Det skriver Lloyd's List.

Direktør for Shanghai Shipping Exchange Zhang Ye sagde fredag i et interview med nyhedsbureauet Reuters, at indekset er målrettet kinesiske brugere.

"Vi håber at kunne skabe et indeks, som fokuserer på Kinas marked, som er meget vigtigt for os. Vi havde ikke vores eget indeks tidligere, mens Baltic Dry Index kan afspejle det overordnede handelsmarked," siger Zhang Ye.

Indekset skal overvåge handelsruterne til Kina fra Mellemøsten, Australien og Brasilien. Selvom Shanghai Shipping Index lægger op til, at indekset er fokuseret på Kina, er mange af ruterne allerede under overvågning fra Baltic Dry Index, hvilket kan tyde på konkurrence, skriver Lloyd's List.

Baltic Dry stiger fortsat 

Baltic Dry i største fremgang siden august 2010 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også