Rusland vil åbne direkte shippingrute til Syrien

Rusland planlægger at åbne en direkte shippingrute til det krigshærgede Syrien, skriver russisk nyhedsbureau ifølge Reuters.
Foto: Mikhail Metzel
Foto: Mikhail Metzel

Rusland vil åbne en direkte shippingrute til Syrien, så russiske virksomheder kan være med til at opbygge det krigshærgede land igen, sagde vicepremiereminister Dmitry Rogozin ifølge det russiske nyhedsbureau TASS tirsdag, skriver Reuters.

Hvad der mere detaljeret ligger i arbejdet med den nye shippingrute, blev ikke offentliggjort. Men ifølge Reuters vil import af varer fra Rusland, herunder især hvede og en bedring i den syriske eksport være en fjer i hatten for Syriens præsident Bashar al-Assad.

"En direkte shippinglinje mellem russiske og syriske havne bliver etableret," sagde Rogozin ifølge TASS.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 14 dage

Fødevarer bliver i øjeblikket transporteret af et selskab ved navn Oboronlogistika, som vil udvide sine services, sagde han. Selskabets flåde består af tre skibe. Ifølge Rogozin steg handlen mellem Rusland og Syrien med 42 pct. til 193 mio. dollars de første syv måneder af 2017. Heraf talte eksport fra Syrien bare to pct.

Planen er at skabe et lukket kredsløb med at dyrke, pakke, opbevare og eksportere syriske grøntsager og frugt til Rusland.

Nye USA-sanktioner mod Rusland kan ramme oliesektor 

EU truer Rusland med sanktioner på grund af Syrien 

Ruslands indtræden i Syrien skaber shippingboom 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også