Migranter strandet ombord på DFDS-færge i ugevis

12 migranter har opholdt sig på en DFDS-færge i ugevis, efter at de blev opdaget under en overfart fra Tyrkiet til Ukraine. Hverken Tyrkiet eller Ukraine vil tage imod migranterne, som derfor er strandet på færgen.
Migranterne blev opdaget på ropax-skibet Kaunas, som sejler under litausk flag. | Foto: Pressefoto
Migranterne blev opdaget på ropax-skibet Kaunas, som sejler under litausk flag. | Foto: Pressefoto

En gruppe af migranter har været strandet ombord på en DFDS-færge i ugevis, efter at de forsøgte at krydse Sortehavet.

Mændene blev fundet ombord på ropax-skibet Kaunas, da det var på vej fra Tyrkiet til Ukraine, skriver rederiet i sit seneste nyhedsbrev.

"Vi fandt en gruppe af 12 migranter på dækket under en rejse fra Tyrkiet til Ukraine, og det har siden udviklet sig til et stort problem. Tyrkiet vil ikke påtage sig ansvaret for at tage dem tilbage, og Ukraine vil heller ikke acceptere dem, da de ikke har nogen gyldige dokumenter. Indtil videre har de været ombord i flere uger," udtaler Jonas Nazarovas, managing director for DFDS i Litauen, hvor færgen er indregistreret.

Smedegaard om migranter: Det er en helt uholdbar situation 

DFDS skriver, at det har været svært at fastslå, hvor gruppen af forholdsvis unge mænd kommer fra. Ifølge rederiet har de hævdet, at de kommer fra Palæstina og Algeriet. DFDS mener dog at have fastslået, at flere af mændene stammer fra Marokko.

Mændene har desuden opført sig "aggressivt", og DFDS har derfor hyret sikkerhedsvagter til at sikre ro og orden på færgen.

Beder om hjælp fra lande

Rederiet har nu kontaktet de litauske myndigheder og den tyrkiske ambassadør samt andre relevante myndigheder. Man er desuden i dialog med Danske Rederier og den europæiske rederiforening ECSA. Umiddelbart er der dog ingen løsning i sigte.

"Det eneste vi kan gøre er at give dem mad og lægehjælp og sørge for, at deres ophold er så behageligt som muligt. Selv om vi har sympati for deres situation, så er vi bundet af lovgivningen i Ukraine og Tyrkiet. Der er ingen tvivl om, at det vil kræve samarbejde mellem alle - inklusive Ukraine, Tyrkiet og Litauen - for at løse det her problem," udtaler managing director Jonas Nazarovas.

I nyhedsbrevet opfordrer DFDS' topchef, Niels Smedegaard, til, at der bliver fundet en holdbar international løsning på, hvordan strømmen af flygtninge og migranter skal håndteres.

Danske rederier redder langt færre bådflygtninge

Besætning afhørt om deres indsats under tragisk forlis

EUs nye kystvagt ventes klar til efteråret 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også