DFDS løfter resultat før skat til 495 mio kroner

DFDS hæver resultatet før skat med 12 pct. i andet kvartal til 495 mio. kr., viser regnskabet. "Vi glæder os over den fortsatte fremgang og er på rette kurs til at forbedre sidste års rekordresultat," siger CEO Niels Smedegaard.
Foto: DFDS
Foto: DFDS

DFDS er på rette vej mod endnu et rekordresultat for hele året, lyder det fra CEO Niels Smedegaard med torsdagens regnskab for andet kvartal.

Her får rederiet et resultat før særlige poster og skat på 495 mio. kr., hvilket er en stigning på 12 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. I shippingdivisionen trak øgede fragtmængder i Nordsøen op.

"Vi glæder os over den fortsatte fremgang og er på rette kurs til at forbedre sidste års rekordresultat. Aktiviteten i vores rute- og logistiknetværk afspejler væksten i Europa. Udsigterne for fortsat vækst i Storbritannien, som er vores største marked, er stadig positive og handelen med Kontinentaleuropa er stigende, især eksporten fra Storbritannien," siger Niels Smedegaard i regnskabsmeddelelsen.

Rutenetværket i Østersøen øgede også resultatet og sammen med Nordsøen opvejede de et lavere resultat i Kanalen, som er påvirket af et svagere passagermarked på grund af et lavere pund.

I kvartalet havde DFDS en omsætning på 3,7 mia. kr. mod 3,6 mia. kr. En stigning på 4 pct.

DFDS holder fast i forventningen til hele året på et driftsresultat, ebitda, på mellem 2,6 og 2,8 mia. kr. Mens omsætningsvæksten for hele året forventes at blive omkring 4 pct., eksklusive bunker-tillæg.

DFDS bestiller skibe og øger forventninger til investeringer 

"Der er et globalt opsving i gang"

DFDS forventer at forbedre rekordresultat 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også