IMF skærer i vækstprognose for 2017 og 2018

Tvivl om udviklingen i amerikansk økonomi får Den Internationale Valutafond til at nedjustere sin vækstprognose. USA's økonomi bremser op, vurderer fonden.
Foto: Port of Philadelphia
Foto: Port of Philadelphia
AF RITZAU FINANS

Usikkerhed om Donald Trumps formåen på det indenrigspolitiske område i USA får Den Internationale Valutafond, IMF, til at sænke sin vækstprognose for 2017 og 2018.

IMF ser ifølge en rapport nu en vækst på 2,1 pct. i 2017 og 2018, hvor valutafonden i april så henholdsvis 2,3 pct. og 2,5 pct.

Ifølge Jacob Graven, cheføkonom ved Sydbank, er beskeden fra IMF, at det er mere end tvivlsomt, om præsidenten som lovet kan løfte væksten i amerikansk økonomi til 3-4 pct. årligt i de kommende år.

"Det (IMF's nedjustering, red.) står i skærende kontrast til Trumps løfter om at sparke mere fart i amerikansk økonomi. Vi deler IMF's opfattelse af, at Trumps løfter er helt urealistiske," lyder det fra Jacob Graven i en kommentar.

Tværtimod vil amerikansk økonomi sandsynligvis bremse op, vurderer valutafonden.

"Hvis det lykkes Trump at gennemføre skattelettelser og øgede offentlige udgifter, kan det kortvarigt løfte væksten i amerikansk økonomi. Men med en arbejdsløshed på kun 4,3 pct., der er den laveste i 16 år, risikerer amerikansk økonomi hurtigt at møde muren og ende i recession, hvis farten sættes op på kort sigt," vurderer cheføkonomen.

OECD-boss: "Globaliseringen er ikke i krise" 

OECD ser fortsat store risici for den globale økonomi 

Bimco: Shipping kommer også på hårdt arbejde i 2017 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også