Investorer sender aktien for hackerramte Maersk en smule ned

Maersk tog fokus på det danske aktiemarked efter dagens store angreb af hackere, der kræver en løsesum på 2000 kr. per computer.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Maersks sikkerhedssystemer er for alvor blevet testet, efter at det danske konglomerat i dag blev udsat for et hackerangreb.

Investorerne reagerede nervøst ved at sende Mærsks B-aktie ned med 0,5 pct. til 12.830 kr.

Også flere store selskaber i Ukraine blev ramt af det tilsyneladende store internationale angreb. Der skulle være tale om et angreb med såkaldt ransomware, hvor hackere låser filer og kræver penge for at låse dem op igen.

Nedbruddet skete cirka klokken 13.30. Omfanget er endnu uvist, men på Twitter oplyser Maersk-gruppen, at kontorerne i Storbritannien, Japan, Venezuela, Colombia og Panama alle er påvirket af problemerne. Det samme gælder hovedkvarteret på Esplanaden i København, mens Maersk Lines hjemmeside også er lagt ned.

"En kæmpe tryktest af Maersks sikkerhedsplan" 

Det er langt fra kun Maersk, som hackerne har plantet deres virus hos. Angrebet har ramt over 80 virksomheder i Rusland og Ukraine, herunder oliegiganten Rosneft i Moskva og den ukrainske regering.

Hollandsk tv oplyser ifølge Ritzau, at 17 shipping container terminaler tirsdag blev ramt af hackerangreb - deriblandt to i Rotterdam og 15 i andre dele af verden.

En norsk international virksomhed er også blevet ramt, men myndighederne ville ikke ud med, hvilket selskab der er tale om.

Der var rødt over stort set hele linjen på det danske aktiemarked tirsdag med 19 ud af 20 aktier i rødt.

Maersk bekræfter: It-nedbrud skyldes hackerangreb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også