Avis: Frontline dropper forsøg på at overtage Gener8
![](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article4644181.ece/ALTERNATES/schema-16_9/Fredriksen.jpg)
For anden gang i år ser det nu ud til, at det John Fredriksen-kontrollerede tankrederi Frontline må droppe sine planer om at overtage en konkurrent.
Det skriver Wall Street Journal på baggrund en unavngiven kilde om Frontlines forsøg på at overtage Gener8, som - hvis det var blevet virkelighed - ville have resulteret i verdens største flåde af supertankere (VLCC) på 43 fartøjer.
Det er ændrede markedsvilkår, der ifølge kilden skyldes, at Frontline lægger de planer på hylden for nu.
Det var netop Wall Street Journal, som for lidt under en måned siden berettede om forhandlinger mellem Frontline og Gener8. Nyheden kom dagen efter, at John Fredriksen fortalte avisen, at Frontline sandsynligvis vil droppe sit forsøg på at overtage DHT Holdings, som flere gange har afvist tilnærmelserne.
Ovenpå flere afviste forsøg gik Frontline rettens vej, først i New York og siden på Marshall Islands, for midlertidigt at blokere en handel, hvor DHT overtog BW Groups flåde af 11 supertankere, mens den Singapore-baserede rederigruppe blev ny storaktionær i DHT.
Begge domstole har dog afvist Frontlines forsøg.
Medie: Fredriksen forhandler med nyt tankrederi