Rater fra Asien til Europa falder trods prisforhøjelse

Priserne på den for rederierne vigtige handelsrute faldt i denne uge, selvom flere rederier har varslet højere priser overfor kunderne.
Foto: Colourbox/Arkiv
Foto: Colourbox/Arkiv
AF RITZAU FINANS

Selv om flere rederier har varslet højere priser over for kunderne i denne uge, så er det ikke slået igennem på de generelle priser for at få sendt en container fra Asien til Nordeuropa.

Priserne på den for rederierne vigtige handelsrute faldt med 6 pct. til 880 dollar i denne uge, skriver branchemediet Journal of Commerce med henvisning til tal fra fra Shanghai Shipping Exchange.

Det skal ses i lyset af, at en række rederier havde varslet, at prisen pr. teu skulle være 1100 dollars per 15. juni, men det er tilsyneladende ikke lykkedes at få priserne kørt i mål - hvilket også er et særsyn.

"Selv om rederierne på Asien-Europa formentlig er bekymrede for, at prisstigningerne ikke er lykkedes, så kan de til gengæld glæde sig over, at raterne på Asien-Europa har nydt godt af en stabilitet, vi ikke har set i syv år, hvor raterne har svinget i et bånd mellem 250 dollars og 1000 dollars," siger Alan Murphy, direktør for analysehuset Seaintel, til Journal of Commerce.

SCFI-indekset, der dækker priser på containerfragt fra Asien til en stribe destinationer rundt i verden, dykkede 3,6 pct. i denne uge, men er dog samtidig næsten 30 pct. over gennemsnittet sidste år.

I indekset vægter de store ruter mellem Asien og Nordeuropa, hvor Maersk Line er en dominerede spiller, 20 pct.

Brasiliansk milliard-eksport hårdt ramt af mangel på containere

Jefferies forventer markant forbedring af Maersk Lines årsresultat

MSC truer med at halvere sin trafik til Gøteborg Havn 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også