Torm og Lauritzen sparer millioner på brændstof med it

Et nyt softwareprogram reducerede brændstofforbruget i 2016 for rederierne Torm og J. Lauritzen. Rederierne har i runde tal sparet 70 mio. kr. indtil videre, skriver Berlingske.

Flåderne for Torm og J. Lauritzen brugte mindre brændstof i 2016, efter at de to rederier har taget et nyt softwareprogram i brug, skriver Berlingske.

Programmet, der beregner, hvornår skibenes skrog skal renses for blandt andet alger og og snegle, har indtil videre sparet de to rederier for 70 mio. kr. "i runde tal." For Lauritzens vedkommende har rederiet sparet næsten fem pct. af det brændstof, der blev brugt i 2015, mens Torm tilsvarende sparede 3,6 pct.

"Vi har fået nogle analyseværktøjer, som er langt mere nøjagtige. Vi har kunnet fjerne ­meget usikkerhed omkring tallene, og vi stoler så meget på det, at vi kan reagere tidligere," siger Jesper S. Jensen, Torms chef for det tekniske område, til Berlingske.

Programmet er støttet af offentlige og private midler i form af Innovationsfonden, Den Danske Maritime Fond og Orients Fond.

Torm og Hafnia i spil i stor fusionbølge 

Torm-chef på vej ind i bestyrelsen i Danmarks Skibskredit

J. Lauritzen: Tørlast er udfordrende trods forbedringer  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også