Moody's sænker Kinas kreditværdighed

Moody's advarer om, at lavere vækst kan føre til øget gældsbyrde i Kina i de kommende år. Kreditvurderingen sænkes til "A1"
Foto: Andy Wong/AP/Polfoto
Foto: Andy Wong/AP/Polfoto
AF RITZAU FINANS

Kreditvurderingsbureauet Moody's har sænket Kinas kreditværdighed og advarer om, at lavere vækst kan føre til øget gældsbyrde i de kommende år.

Kreditvurderingen sænkes til "A1" fra "Aa3", mens udsigten ændres fra "negativ" til "stabil".

"Nedjusteringen afspejler Moody's forventning om, at Kinas finansielle styrke vil reduceres noget i de kommende år, hvor de finansielle forpligtelser fortsætter med at stige, efterhånden som den potentielle vækstrate falder," fremgår det af en erklæring fra kreditvurderingsselskabet.

Nedgraderingen kommer i forlængelse af, at Kina har lanceret bestræbelser på at rydde op i en giftig blanding af uregulerede og risikable udlån, der i stigende grad ses som en trussel mod global finansiel stabilitet.

Men analytikere har udtrykt en vis skepsis over for Beijings villighed til at gå bort fra gældsafhængigheden, da uregulerede kreditvilkår har understøttet den vækst, som Kinas kommunistiske parti er afhængig af for at opnå politisk legitimitet.

Regeringen har senest trimmet bnp-målet for 2017 til omkring 6,5 pct.

Ny kinesisk megaby kan øge tørlastimport

Clarksons: Usikkerheden breder sig i tørlast

Bimco: Kina driver tørlastmarkedet i år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også