Rederiforening vil kæmpe for frihandel med ny klub

Danmarks Rederiforening står i spidsen for en ny klub af interesse-organisationer, som skal fremme frihandel. De andre medlemmer er Dansk Erhverv, Dansk Industri og L&F. Klubben sigter mod en faktabaseret debat om fordele og ulemper ved globalisering.
Foto: Mark Schiefelbein/AP/Polfoto
Foto: Mark Schiefelbein/AP/Polfoto

Danmarks Rederiforening vil sammen med en række andre interesseorganisationer kæmpe for at fremme frihandel med et nyt initiativ ved navn Free Trade Fight Club.

Det sker for at give et modspil til de politiske strømninger, som lige nu sætter spørgsmålstegn ved fordelene ved den globale frihandel, som bliver kritiseret for at skabe ulighed og skade miljøet.

Det skriver Berlingske Business, som også bringer et debatindlæg fra den nystiftede erhvervsklub.

"Her i landet er der relativt høj opbakning til frihandel, men tager vi syd for grænsen, er billedet et andet. Vores tanke er ikke, at vi skal mødes i den nye klub og finde alle de gode argumenter for fri handel," siger underdirektør Jacob K. Clasen.

"Vores tanke er, at vi skal dele analyser, så vi bedre forstår de positive effekter, men også de negative effekter ved globaliseringen. Den er ikke kun et gode. Globaliseringen kan også være skadelig for nogle," siger han til avisen.

De andre medlemmer i klubben er Dansk Erhverv, Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer. Der er desuden opbakning fra folketingsmedlemmer fra Venstre, Socialdemokratiet og de Radikale, som alle har underskrevet debatindlægget i Berlingske Business.

Initiativet bliver annonceret dagen før, at den amerikanske præsident Donald Trump skal mødes sin kinesiske kollega Xi Jinping i USA. Trump har gentagne gange udtalt sig kritisk om frihandel og kritiseret Kinas adfærd på verdensmarkedet på en række punkter.

Europa-Parlamentet godkender aftale med Canada

Avis: Danske rederier bekymrer sig om frihandel og Trump

Her er Maersks første kommentar til Donald Trump

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også