Medie: Prisen på Scandinavian Star blev pumpet op

Prisen på Scandinavian Star blev fordoblet kort før, at skibet blev solgt i april 1990 og en uge efter blev ramt af en brandkatastrofe. Det skriver Politiken søndag. Sælgeren af skibet har i mange år forklaret, at der var tre købere til den høje pris, men det aviser flere kilder nu.
Foto: Carsten Ingemann/POLFOTO/Arkiv
Foto: Carsten Ingemann/POLFOTO/Arkiv

Nye oplysninger føjer sig til sagen om færgen Scandinavian Star, som i 1990 blev ramt af en brandkatastrofe, hvor 159 mennesker omkom - kort efter at skibet var blevet solgt. Det skriver Politiken søndag.

Ifølge avisen blev skibets værdi fordoblet en uge før salget, og der blev tegnet en forsikring på 24 mio. dollars. Hidtil har forretningsmanden Niels-Erik Lund, som formidlede salget for det amerikanske selskab Sea Escape, forklaret, at der var tre købere til en pris på omkring 21,7 mio. dollars.

De tre mulige købere forklarer dog over for Politiken, at de ikke havde til hensigt at købe skibet til den pris, og det giver ifølge avisen næring til teorien om forsikringssvindel.

Niels-Erik Lund har tidligere udtalt, at der forelå en færdigforhandlet aftale med den polske færgeoperatør Polferries, men det afviser Stefan Gebicki, daværende topchef i selskabet, nu over for avisen.

"Det var et skib for ældre mennesker, som elsker at spille på kasino. Det var ikke en færge, som kunne bruges på en rute mellem Polen og Sverige," siger Stefan Gebicki til Politiken og tilføjer, at skibets handlede værdi oversteg dets reelle værdi mindst to gange. Niels-Erik Lund er ikke vendt tilbage på Politikens henvendelser.

3F kræver kulegravning af styrelses rolle i Scandinavian Star

Scandinavian Star oplysninger kom ikke videre

Avis: Politi tiltaler ingen nye for Scandinavian Star-brand

Besætningsmedlem: Scandinavian Star-brand passer i mønster 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også