DFDS tildeler aktier til alle ansatte

DFDS  tildeler alle medarbejderne aktier i rederiet. Det sker for at anerkende deres arbejdsindsats og for at fejre selskabets 150 års jubilæum. Værdien af den samlede tildeling svarer til 70 mio. kr.
Foto: DFDS
Foto: DFDS
AF RITZAU FINANS

DFDS-bestyrelsen har været i julehumør i år og tildeler DFDS' medarbejdere aktier i rederiet som anerkendelse af arbejdsindsatsen gennem de seneste år - og for at fejre selskabets 150 års jubilæum.

I alt er mere end 7000 medarbejdere i DFDS omfattet af tildelingen, og de får hver 30 aktier. Værdien af den samlede tildeling svarer til 70 mio. kr., oplyser DFDS i en meddelelse fredag.

"I de seneste år er DFDS’ resultater blevet betydeligt forbedret, ikke mindst på grund af indsatsen fra DFDS’ dedikerede medarbejdere. I anerkendelse af dette og for at styrke båndet mellem DFDS og medarbejderne, samt som en passende hyldest til DFDS’ 150 års jubilæum, har bestyrelsen besluttet at tildele aktier til alle medarbejdere," siger Bent Østergaard, der er formand for bestyrelsen hos DFDS, i meddelelsen

Tildelingen er gratis, men aktierne er betingede, hvorfor de først overføres til medarbejderne, hvis de fortsat er ansat i februar 2020.

"Planen er baseret på DFDS' salg af aktier fra beholdningen af egne aktier til medarbejderne og dermed udstedes ingen nye aktier i februar 2020," skriver DFDS i meddelelsen.

Udgifterne ved tildelingen bogføres månedligt under særlige poster i resultatopgørelsen frem til februar 2020, fremgår det.

Lauritzen kan hente 150 mio kroner i DFDS-udbytte

DFDS' fremgang giver topledelsen kæmpegevinst

DFDS-formand: Ledelsen er alle pengene værd

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også