Medie: Hanjins 141 skibe nu helt tømt for gods

Hele Hanjins flåde af tørlast- og containerskibe er nu omsider tømt for last, efter at rederiet kollapsede i begyndelsen af september i år. Det skriver Fairplay.
Foto: Stephen Carr/AP/Polfoto/Arkiv
Foto: Stephen Carr/AP/Polfoto/Arkiv

Hanjins flåde er knap tre måneder efter, at rederiet kollapsede, lodset al sin last.

Rederiets flåde på 97 containerskibe og 44 tørlastskibe med en kapacitet på omkring 39,9 mio. teu er blevet tømt, skriver Fairplay med henvisning til en meddelelse fra det koreanske ministerium for hav og fiskeri (Ministry of Ocean and Fisheries MOF).

D. 27. november blev det sidste skib tømt. Det var Hanjin Vienna, der var blevet arresteret i Canada. Med tømningen af det skib har Hanjin i alt betalt 327 mio. dollars for ændrede logistikomkostninger i form af udgifter til afskibere og logistikselskaber. Samtidig har søfolkene ombord på Hanjins skibe fået mulighed for at rejse hjem.

Siden Hanjin gik i opløsning i begyndelsen af september er dele af forretningen allerede blevet solgt fra. Senest er netværket af containerruter mellem Asien og Nordamerika blevet solgt fra til Korea Line. Ligesom fire tankskibe er blevet solgt for få dage siden.

Det var oprindeligt meningen, at en plan for Hanjins skæbne skulle fremlægges i december i år, men planen, der enten kan betyde afvikling eller rehabilitering, er nu blevet udskudt til februar 2017.

Hanjin-chef beder konkurrenter om hjælp til ansatte 

Bank sælger fire af Hanjin Shippings tankskibe 

Koreas storhavn slipper uskadt fra Hanjin-kollaps 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også