Saudi-Arabiens oliegigant satser på nyt område

Verdens største råolieproducent, Saudi Aramco i Saudi-Arabien, vil være verdens største på petrokemi. Selskabet arbejder også frem mod en børsnotering.
Amin Nasser, CEO i Saudi Aramco | Foto: Jacques Brinon/AP/Polfoto/Arkiv
Amin Nasser, CEO i Saudi Aramco | Foto: Jacques Brinon/AP/Polfoto/Arkiv
AF RITZAU FINANS

Saudi-Arabiens statsejede olieselskab, Saudi Aramco, der er verdens største råolieproducent, vil udvide dets aktiviteter inden for petrokemi.

Det skriver The Wall Street Journal.

Det saudiarabiske styre forsøger at reducere dets økonomis afhængighed af olieindustrien, der har en usikker fremtid.

Saudi-Arabien vil investere milliarder i kæmpeværft 

Selskabets strategiske mål er at skabe et globalt netværk af raffinerings- og petrokemi-fabrikker. På nuværende tidspunkt står regionen for 2,5 pct. af omsætningen inden for petrokemi og mindre end 1 pct. af industriens ansættelser.

"Taget regionens udvinding af olie og gas i betragtning samt vores geografiske nærhed til europæiske og asiatiske markeder, burde begge disse tal være langt højere," har Aramcos topchef, Amin Nasser, udtalt med reference til de ovennævnte estimater.

Aramco har desuden planer om en mulig børsnotering i 2018, der kunne gå hen og blive historiens største.

Saudi-Arabien vil afsløre størrelsen af sine oliereserver 

Syv olieselskaber gør alvor af grøn investeringsfond 

Saudisk kæmpeværft skal fremtidssikre landets økonomi 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også