Kina strammer grebet om shipping-forurening

Nye standarder for skibes forurening er netop trådt i kraft i Kina, der vil reducere shippings udledningen af kræftfremkaldende partikler med 70 pct. over de næste tre år. Indtil videre er konsekvensen af overtrædelser uklar.
Foto: Georg Hammerstein/POLFOTO/ARKIV
Foto: Georg Hammerstein/POLFOTO/ARKIV

Kina har netop udstedt sine første nationale retningslinjer for at bremse udledningen af skadelige stoffer fra shippingindustrien. Det skriver det kinesiske medie Caixin.

Formålet er i første fase at reducere udledningen af de særligt kræftfremkaldende partikler PM10 og PM2,5 med 70 pct. af 2016-niveauet over de kommende tre år, ligesom NOx-emissionerne skal reduceres med en femtedel. Reduktionen skal ske ved opgraderinger af teknologien og øget anvendelse af lavsvovlsbrændstoffer.

I fase 2 skal skibsoperatører skære yderligere 40 pct. af partikelniveauet fra niveauet i 2019 og reducere NOx-emissionerne med yderligere 20 pct. i årene 2020 til 2022.

Ifølge Caixin har myndighederne dog endnu ikke defineret, hvad sanktionerne vil være for de operatører, som ikke lever op til de nye standarder.

Som ShippingWatch beskrev i starten af 2016, har Kina i år indført særlige eca-zoner i en række havne og kystnære områder.

Kina skyder svovlzoner i gang

Holland vil tjekke skibe for svovl på hele rejsen

Stor bekymring i industrien før svovlbeslutning 

Kina skitserer fremtidige svovlkrav 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også