Ngo: NOx-afgift løser bedst skibes udledning

En afgift på skibes udledning af kvælstof er det bedste værktøj til at reducere shippings udledning i EU, viser nyt studie fra ngo'en Transport & Environment.

Hvis man skal begrænse skibes udledning af kvælstof (NOx) i de europæiske farvande, er en afgift det bedste middel. Det mener ngo'en Transport & Environment (T&E), der har fået lavet et nyt studie af forskellige løsningsmodeller.

Pengene skal øremærkes en fond, som skal finansiere forskellige tiltag til at bekæmpe udledningen af NOx med 70 pct., skriver ngo'en.

Udledningen af nitrogrenoxider anses som en årsag til kræft og lungesygdomme samt miljøforurening i især de kystnære regioner i Europa.

Studiet har taget et kig på de politiske muligheder i EU for at regulere udledningen af skibes NOx i EU-vande og sammenlignet dem med de tiltag, der er taget i FN's søfartsorganisation IMO.

Udover forslaget om en NOx-fond peger studiet på obligatorisk slow steaming og en afgift på udledt NOx som andre værktøjer i EU-regi.

"NOx udledt fra skibe rammer alle medlemsstater i EU, om det er i det baltiske område, Nordsøen eller Middelhavet. Studiet giver en løsning for alle EU-farvande," siger Faig Abbasov, clean shipping-medarbejder hos T&E, i en meddelelse.

Bimco: Rusland havde en pointe med at udskyde NOx-regler 

Ifølge ngo'en står shippings udledning for 30 pct. af al menneskeskabt kvælstofudledning verden over.

"En ambitiøs tilgang fra EU har hjulpet med at sænke luftforurening på land, hvor emissioner fra svovldioxid er faldet med 80 pct. siden 1990. EU må nu tage lignende skridt mod at sænke emissioner fra skibe, hvis giftige dampe hvert år er årsag til 50.000 for tidlige dødsfald i Europa," siger Louise Duprez fra European Environmental Bureau (EEB) i meddelelsen.

I flere år har det mellemstatslige samarbejde Helcom arbejdet på at skabe NECA-zoner i Østersøen og på den måde begrænse udledningen af kvælstof. I marts blev landene endelig enige om en skæringsdato i 2021, efter store diskussioner og flere udskydelser hvor Rusland har strittet imod. Beslutningen kan formentlig blive truffet på næste møde i IMO's miljøkomite MEPC til efteråret.

Østersø-politikere bakker op om NECA-zone 

NGO: Paris-aftale lægger pres på IMO 

IMO-møde glæder skibsrederne men skuffer miljøfolk

NGO: Skibe er mindre energieffektive end i 1990 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også