Europæiske redere langer ud efter EU's krav til ophug

Den europæiske rederiforening ECSA kritiserer EU for at bremse fremskridtet i Alang. Det sker efter, at foreningen selv har besøgt flere værfter i Indien. Her er forholdene for arbejderne og miljøet forbedret markant, siger formand Niels Smedegaard.
Niels SMedegaard er CEO i DFDS og formand for ECSA. | Foto: DFDS
Niels SMedegaard er CEO i DFDS og formand for ECSA. | Foto: DFDS

Slagsmålet om Alang fortsætter med uformindsket styrke efter en uge, hvor flere ngo’er har taget kraftigt afstand fra rederiernes brug af de omdiskuterede værfter i Indien.

Tirsdag udsendte Clean Ship Coalition en meddelelse, hvor sammenslutningen i skarpe vendinger kritiserede Maersk-gruppens overvejelser om at flage sine EU-skibe om for at skrotte dem i Indien.

Rederiet gambler med sit omdømme, hvis det gør alvor af sine trusler for at omgå EU's hvidliste over godkendte værfter, lød det fra ngo'erne.

Ngo'er i fælles kritik af Maersks nye skrotpolitik

Nu melder den europæiske rederiforening ECSA sig så ind i diskussionen. Det sker efter, at foreningen i maj besøgte en række faciliteter i Alang for at se nærmere på forholdene.

Værfterne er ofte blevet kritiseret for at være farlige for både arbejderne og miljøet, men ECSA mener, at flere nu har forbedret sig så meget, at rederierne trygt kan ophugge deres skibe der.

"Mens der stadig er værfter, hvor der åbenlyst er behov for forbedringer, så fører andre allerede an i arbejdet med at bringe deres ophugningspraksis på højde med avancerede moderne standarder," udtaler formand Niels Smedegaard fredag.

Maersk parat til udflagning for at undgå EUs ophugningsliste

Diskussionen er blusset op i kølvandet på offentliggørelsen af EU's krav til den kommende hvidliste over værfter, der er godkendt til ophugning af europæiske skibe.

Listen træder i kraft fra næste år og går på afgørende punkter længere end Hongkong-konvention, hvilket vil gøre det stort set umuligt for de sydøstasiatiske værfter at komme med.

Derfor mener rederne, at Kommissionen spænder ben for det spæde fremskridt i Alang, hvor en håndfuld værfter nu har fået papir på, at de lever op til IMO's internationale standarder.

Derfor er rederne utilfredse med nye krav til ophug

"De guidelines, som ophugningsværfterne skal leve op til i deres ansøgning, differentierer ikke mellem farligt og ikke-farligt affald, hvilket de facto ekskluderer alle værfter i Indien, selv dem som er længst fremme. Vi mener, at det er disproportionelt, og at det ganske enkelt vil afholde værfterne fra at foretage yderligere investeringer i at hæve standarderne," udtaler ECSA's generalsekretær Patrick Verhoeven.

Maersk Line har netop sendt to skibe til ophugning på et certificeret værft i Alang. I dag bliver omkring 70 pct. af verdens pensionsmodne skibe ophugget i Alang, og aktiviteten ventes at stige i de kommende år i takt med, at industrien forsøger at nedbringe overkapaciteten.

NGO: Maersk underminerer europæiske regler

EU: Vores krav vil forbedre Alang

Rederiers flagfinte kan blive bremset af EU-regel

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også