Ex-topfolk i russisk shipping anklages for millionsvindel

En omfattende straffesag om underslæb, sammensværgelser og hvidvask for over 100 mio. dollars mod den tidligere topchef i den russiske shippingmastodont Sovcomflot (SCF) og ex-president i Novoship er blevet indledt ved en domstol i Moskva. De anklagede befinder sig imidlertid uden for Rusland.
De to fhv. topfolk, Dmitry Skarga fra Sovcomflot og Tahir Ismailov fra Novoship er sammen med en tredje person under anklage for at at have begået underslæb og anden kriminalitet mod de to rederier for et beløb svarende til 123 mio. dollars i perioden 2001-2005. Det skriver World Maritime News.
Anklagerne omfatter udover underslæb også kriminel sammensværgelse og hvidvaskning af penge. Aktiviteterne er tilsyneladende gennemført ved at opskrive kommissioner til udenlandske mæglerselskaber i forbindelse med køb og salg af skibe til Sovcomflot og Novoship.
De anklagede tidligere topfolk i russisk shipping har angiveligt opholdt sig i London siden 2006. Den russiske anklagemyndighed har flere gange anmodet de britiske myndigheder om at få dem udleveret, men det er blevet afvist.
Tilbage i 2012 blev en tidligfere chef for et datterselskab i Sovcomflot, Yuri Privalov, dømt for underslæb for over 67 mio. dollars i perioden 2000-2005.
Sovcomflot firedoblede bundlinjen i 2015
Relaterede artikler:
Sovcomflot firedoblede bundlinjen i 2015
For abonnenter
Sovcomflot: Godt tankmarked i 2016-17
For abonnenter
Sovcomflot stærkt ud af første halvår
For abonnenter