Mexicansk statsbesøg er guf for shippingbranchen

Det mexicanske statsbesøg åbner før øget vækst for dansk shipping, fortæller direktør i Danmarks Rederiforening, Anne H. Steffensen.
Søfartsruten mellem Mexico og Asien er af stor betydning, fortæller Maersk Line. Selskabet har i år bygget et nyt havneanløb i den japanske by Yokohama. Det gør det muligt for mexicanske farmere at afsætte deres advocado til det japanske marked. | Foto: Maersk Line
Søfartsruten mellem Mexico og Asien er af stor betydning, fortæller Maersk Line. Selskabet har i år bygget et nyt havneanløb i den japanske by Yokohama. Det gør det muligt for mexicanske farmere at afsætte deres advocado til det japanske marked. | Foto: Maersk Line

Latinamerikas anden største økonomi vandrer lige nu rundt med  H.M. Dronningen i form af præsident Enrique Pena Nieto. Det besøg er en gylden mulighed for dansk shipping, fortæller Anne H. Steffensen, der er direktør i Danmarks Rederiforening

"Statsbesøget styrker de erhvervsmæssige bånd, hvilket kommer danske virksomheder til gode. I den forbindelse er jeg glad for, at Danmarks søfartstraditioner vises frem, for jeg ved, at museet også fortæller om dansk søfart anno 2016," siger hun i en pressemeddelelse.  Præsidenten slår nemlig et smut forbi Museet for Søfart i Helsingør i eftermiddag.

Statsbesøget kommer i forlængelse af Kronprinsparrets besøg i Mexico tilbage i 2013, og det er god timing. EU og Mexico indleder netop nu forhandlinger om fornyelse af frihandelsaftalen mellem de to økonomier.

"EU-Kommissionen peger på, at søtransporten mellem EU og Mexico kan løftes permanent med 10 procent ved en aftale. Det vil uden tvivl kunne mærkes for de danske rederier, der allerede i dag har aktiviteter i Mexico for omkring to milliarder kroner årligt," siger Anne H. Steffensen

Maersk er med

Maersk Line transporterer årligt 250.000 containere til og fra Mexico, de fleste til Asien. Det er derfor ikke gået shippinggiantens næse forbi, at præsidenten er på besøg.

Nils Smedegaard Andersen deltager således i et rundbordsmøde med Enrique Pena Nieto i morgen sammen med andre repræsentanter fra dansk erhvervsliv.

Ifølge Maersk Line, er der et stort forretningspotentiale i Mexico.

"Det er Mexicos øjeblik nu. Landet oplever stor økonomisk fremgang grundet dets store arbejdsstyrke, landets nærhed til USA og landets mange firhandelsaftaler. Mexico er en vigtig del af den globale forsyningskæde og spiller en afgørende rolle i den globale samhandel med Asien," siger Mario Veraldo, der er CEO i Maersk Lines Mexico og Latinamerika.

Statsbesøget slutter i morgen klokken 19:00 efter, at præsidenten har mødt statsminister Lars Løkke Rasmussen og Kronprinsparret.

IMF nedjusterer forventninger til den globale vækst i 2016

Overraskende positive tal om Kinas økonomi

Verdenshandlen fortsætter sit voldsomme dyk

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også